TORBEN CARL LUNDGREEN åbnede for første gang sine brune øjne under den brune hårmanke den 21. Januar 1950. Foreløbigt har han drevet det til 56 kg og 177 cm. Han gik på Sundparkens skole på Amager til han var 13 - som sin klasses bedste elev. Sportspræstationer: Se under Jørgen det samme gælder Torben, der dog også dyrkede håndbold i MK31 og så sent som i 1967 i Kastrup-Tårnby Håndboldklub. Torben synger og spiller rytme guitar i LOLLIPOPS. Torben bor i et rum på godt 2 x 3 m hos forældrene i Kastrup. Han sover på en hylde oppe under loftet (en rebstige fører derop) men han ligger lige så tit på gulvet mellem et halvt hundrede puder i alskens farver og formater (han har selv lavet dem) mens han uafbrudt underholdes af et par radioer et TV, en pladespiller og en båndoptager. På væggene kan man bl.a. finde nogle af hans egne frivole porno karikaturtegninger, som vidner om en helt ustyrlig fantasi. Når han hygger sig, render han mest rundt i morgenkåbe og klimprer nye melodier på en gammel guitar, der lige fra starten har været med til at fødealle Lollipops-hits. Han ta'r sig nu og da en cerut en pibe tobak eller en let drink. Han er venlig og kammeratlig, men kan godt blive hård, hvis han forulempes. Han kan være kælen og legesyg som en kattekilling - og han var den direkte årsag til anskaffelsen af familie hunden Elvis for nogle år siden. Han kunne tænkes engang i fremtiden at beskæftige sig som discjockey eller manager for andre navne eller sig selv. Torben og Jørgen har ingen andre søskende.

Torben er flyttet til Ungarn med sin ungarnske kone i 2005/ 06.

HVOR ER TORBEN I DAG?

Kort efter, 13. marts 2004 døde Jørgen Lundgreen, år forinden var hans gode ven Tommy Seebach død og 2-3 af hans nærmeste venner. Torben lukkede sin forretning i Valby, solgte sit hus på Valbylanggade 19, og flyttede til Ungarn i en lille by 300 km. fra Budapest, med sin ungarnske kone Elona og 10 årige søn.
Han ønskede ikke at kone og barn skulle sidde tilbage i et fremmed land hvis der skete ham noget.